Gæster i Bushikan

Lørdag den 22. september havde Bushikan besøg af kæmpere fra Copenhagen Budo Academy (CBA) og Hillerød Karate Do-Kai. Kenneth sensei, som også er landsholdstræner for UKDK’s traditionelle del UTK, havde inviteret UTK-klubberne til fællestræning i forbindelse med konkurrenceholdets sædvanlige lørdagstræning.

Opvarmningen, som Malene sensei stod for, var præget af styrkeøvelser, som kombinerede generel kropskontrol og -forståelse, balanceaspekter og mentalt fokus. Alt sammen relevant for den efterfølgende katatræning.

Kenneth sensei underviste i centrale fokuspunkter og traditionelle dyder, nemlig hastighed i vendinger, sikre stop uden efterbevægelser, korrekt rytme i kata uden kunstige pauser, konstant fokus på den imaginære modstander og korrekt timing i langsomme bevægelser.

Træningens anden halvdel bestod af parvis træning af favoritkata ud fra de gennemgåede fokuspunkter, mens Michael sensei og Kenneth sensei gav individuel feedback undervejs.