Om Bushikan

Bushikan Karate-dô blev stiftet 1. februar 2018 af Kenneth Holtz, Michael Hansen og Malene Kirkeby, som tilsammen har mere end 110 års erfaring inden for karate samt et utal af både danske, nordiske, europæiske og verdensmesterskaber på resultatlisten.

Et stærkt aktiv for den nye klub er desuden Christian Strarup, der har solid erfaring med både undervisning i traditionel karate samt international dommervirksomhed (læs nærmere om Kenneth, Michael, Malene og Christian under Instruktører).

Klubben kan tegne en direkte linje tilbage til grundlæggeren af karate: Kenneth Holtz sensei har trænet under Bura sensei (Karateakademiet), som har trænet under Nakayama sensei (til venstre i nedenstående billede), der igen har trænet under Gichin Funakoshi (ses til højre i billedet), grundlæggeren af Shotokan (læs nærmere om Gichin Funakoshi og Shotokan-karate her). 


Organisatorisk tilhørsforhold
Bushikan Karate-dô har per 1. marts 2019 meldt sig ind i JKA Danmark. Derudover er klubben medlem af United Karate of Denmark (UKDK), World Union of Karate-do Federations (WUKF) og United World Karate (UWK). 

Billede fra første træning afholdt i Bushikan den 1. marts 2018 DSC03041

 

Print Friendly, PDF & Email