Medaljer ved DM
Guld til Malene og sølv til Gitte ved danmarksmesterskaberne, der blev afholdt i Aalborg 8-10. november – læs nyheden her
 
 
 
Velkommen til Bushikan Karate-dô!

Bushikan Karate-dô blev stiftet 1. februar 2018 af Kenneth Holtz, Michael Hansen og Malene Kirkeby, som tilsammen har mere end 110 års erfaring inden for karate samt et utal af både danske, nordiske, europæiske og verdensmesterskaber på resultatlisten. Klubben har til huse i Greve, nærmere bestemt på Mosede Skolen, hvor vi har gode faciliteter (læs nærmere og find vej her).

I Bushikan Karate-dô træner vi traditionel Shotokan-karate (læs nærmere her), og i klubben er der både plads til almindelige medlemmer og til eliten. Vi tilstræber en balance i træningen, så alle tilgodeses og får et udbytte på det niveau, de nu befinder sig. Vi lægger desuden stor vægt på et godt sammenhold på tværs af hold, grader og aldre. Vi forsøger blandt andet at skabe og fastholde en stærk sammenhængskraft i klubben ved at afholde hyppige fællestræninger og sociale arrangementer. I Bushikans Facebook-gruppe har medlemmerne desuden god mulighed for at kommunikere imellem træningerne.

På dette website kan du læse mere om klubbens instruktører, se en oversigt over alle klubbens sortbælter, du kan se hvornår vi træner, få et overblik over kommende begivenheder, og du kan se en masse billeder fra træninger, stævner og andre begivenheder i klubben.

Du finder også oversigter over de omkring 550 resultater, som medlemmer af Bushikan har vundet både i år samt tidligere i blandt andet landsholdsregi.

Og ikke mindst kan du blive klogere på det pensum, man skal igennem for at opnå en højere grad, og læse om de enkelte kata.

Kontakt os endelig, hvis du vil vide mere. Vi optager løbende nye medlemmer, og første måned er gratis. Læs nærmere her!

Osu!

Stemningsbilleder fra Bushikan – se mange flere i vores Galleri.