Leveregler for medlemmer

BUSHIKAN Karate-dô – Leveregler for medlemmer (bilag til vedtægterne)

I Bushikan Karate-dô træner vi traditionel Shotokan-karate og i klubben er der både plads til almindelige medlemmer og til eliten. Vi tilstræber en balance i træningen, så alle tilgodeses og får et udbytte på det niveau, de nu befinder sig. Vi lægger desuden stor vægt på et godt sammenhold på tværs af hold, grader og aldre. Vi forsøger blandt andet at skabe og fastholde en stærk sammenhængskraft i klubben ved at afholde fælles træninger og sociale arrangementer. Desuden har medlemmerne god mulighed for at kommunikere mellem træningerne i Bushikans Facebook-gruppe.

Det forventes, at medlemmer af klubben udviser respekt for andre medlemmer og for klubbens ejendom, hvilket bl.a. indebærer, at medlemmet ikke med forsæt ødelægger noget, ikke tilsigtet sætter klubbens ære og navn i miskredit og ikke er voldelig i sin optræden. Det forventes, at medlemmerne bevarer en høj standard for personlig opførsel i og uden for dojoen. Kort sagt: respekter andre og udvis respekt, høflighed, venlighed, holdånd, integritet, solidaritet, tolerance og omsorg.

Gi-bælte må kun bæres synlig fra/til omklædningsrummene. Dvs. på skolens andre områder eller andre offentligt rum må gi-bælte ikke bæres synligt – dette for at undgå at provokere og på den måde undgå eventuelt ballade udenfor dojoen.

Bushikan er underlagt ”Anti Doping Danmarks regler om doping”, dvs. al træning og konkurrence skal ske uden brug af doping og illegale rusmidler.

Hos Bushikan skal alle medlemmer respekteres og der må ikke forskelsbehandles grundet f.eks. køn, seksuel orientering, hudfarve, etniske, nationale, religiøse eller politiske tilhørsforhold. Ingen former for mobning er acceptable, hverken i træningstiden, sociale medier eller andre steder.

Tiltaleformer og etik indenfor karate:

Sensei betyder lærer og bruges normalt på de højest gradueret. Hos Bushikan tiltales gradueret fra 5. dan med sensei efter fornavnet.
Sempai betyder ”ældre elev” og bruges til trænere eller andre højere gradueret end en selv
San er på japansk en høflig endelse på personnavne. Bør primært bruges til en på samme grad eller lavere grad end en selv.
Osu betyder ja – og anvendes i stedet for “ja”, når man tilkendegiver, at man har forstået det, instruktøren har sagt.
M
usubi-dachi betyder at stå med samlet fødder – og det gør alle medlemmer, når en af instruktørerne forklare omkring undervisningen m.m.

Når medlemmerne mødes til/fra dojoen, bukkes der af respekt samtidig med der siges OSU. Dette er en gammel japansk tradition, som Bushikan ønsker at holde fast ved. Det betyder også, at vi ikke bukker for hinanden på parkeringspladsen og andre steder udenfor dojoen.

Regler for opførsel i dojoen (træningssalen)
Når man kommer ind i dojoen, standser man op og bukker kort med et osu. Det samme gælder, når man forlader salen. Alle medlemmer skal deltage aktivt i klargøringen af dojoen både før og efter træning.
I dojoen fordres at instruktørens henvisninger følges. Der lægges vægt på en god træningsindsats og en respektfuld indstilling til karaten.
Når et hold sidder og mediterer inden træningsstart, opfordres alle andre, der opholder sig i lokalet, til at være stille. Hvis træningen er i gang, må forældre eller andre kun gå ind i dojoen, såfremt det ikke forstyrrer undervisningen, dvs. der rendes ikke ind og ud af døren. Tilskuere/forældre bør ikke tale sammen eller til karateudøverne, således at disse kan koncentrere sig om fuldt om træningen.

Instruktører, herunder instruktørassistenter:
Instruktørerne skal behandle alle udøvere individuelt og på udøvernes præmisser. Instruktørerne må ikke optræde krænkende over for elever og andre instruktører og bør give konstruktiv kritik. Instruktørerne skal anerkende udøverens ret til at modtage råd og vejledning fra andre instruktører – og udvise hensyn i forhold til eventuelle skader, som de udøvende måtte have.
Hvis man bestrider en instruktør eller ledelsespost i Bushikan Karate-dô, skal der foreligge en børneattest hos bestyrelsen. Instruktører eller personer med en ledelsespost skal fremstå som rollemodeller.

Karateudøveres opførsel:
Karateudøveren skal fremstå ren og velsoigneret, fingre- og tånegle skal være rene og kortklippede, halskæder, ure, armbånd, fingerringe etc. ikke bæres under træningen for at undgå skader på sig selv og andre. Tyggegummi og unødig tale hører ikke til under træningen, og har man spørgsmål, gør man opmærksom herpå ved håndsoprækning (og/eller et ”osu, sensei”. Gå eller løb aldrig ind foran andre – gå altid bagom. Hvis du bliver bedt om at gå til siden for at se på, så læn dig ikke op af væggen, men stå eller sid på knæ og vær stille.

Det forventes, at karateudøveren gør sit bedste og viser værdighed både ved sejr og nederlag, både i daglig træning og ved konkurrencer. Ydermere forventes det, at der samarbejdes åbent og ærligt med dine instruktører og andre, som støtter dig. Hvis det er nødvendigt at forlade timen før tid, informeres instruktøren.

Såfremt et medlem flere gange optræder upassende eller direkte imod Bushikan’s leveregler kan en tidsbestemt udelukkelse eller eksklusion komme på tale i henhold til vedtægternes § 8.

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Nye indlæg

Kenneth sensei gradueret 5. dan i JKA

Bushikans chefinstruktør sensei Kenneth Holtz blev ved en stor JKA-træningssamling i Bruxelles i weekenden 18.-20. november gradueret 5. dan. Kenneth startede sin karatekarriere i 1975 i JKA og blev gradueret 3. dan i 1993. Han skiftede siden til SKIF, hvor han opnåede 5. dan, og i 2011 blev han gradueret 6. dan i Ungarn ved AJKA (American JKA). Kenneth var med til at stifte Bushikan Karate-dô i 2018, og klubben sluttede sig året efter til JKA. Der gælder særlige regler for konvertering af grader opnået i andre organisationer, og Kenneths graduering var resultatet af måneders intense forberedelser.

Bushikan ønsker hjerteligt tillykke!

OSU

Nedenfor følger Kenneths egen beretning fra gradueringen.

 

GASSHUKU JKA EUROPE SEMINAR 18-20. november 2022.

Seminaret blev afholdt i Bruxelles i Belgien med deltagelse fra hele Europa og også gæster fra resten af verden. I alt 500 deltog i undervisningen og den afsluttende graduering samt instruktør- og dommerlicenseksamen. Heraf kom omkring 30 fra danske JKA-klubber. Undervisning blev varetaget af JKA HQ Honbu dojo Ueki Shihan 10.dan og JKA Europa Chefinstruktør Bura sensei.

Det var tre tætpakkede dage, hvor gien var på i mange timer hver dag. Der blev undervist i kihon, som der er meget fokus på, i kumite og i kata Bassai-dai, Kanku-dai, Jion, Enpi , Hangetsu og Gojushiho-sho.

Hallen var tætpakket med karate ka’er, og det var en fantastisk oplevelse se og træne med så mange på en gang.

Undervisning i Gojushiho-sho med Bura sensei JKA Chefinstruktør var særlig intens for undertegnede, som var udvalgt til at assistere Bura Sensei i at fremvise kataen foran de 500 deltagere og Ueki shihan. Det udløste heldigvis anerkendelse og høflige klapsalver fra deltagerne efterfølgende.

Ueki shihan og Bura sensei er begge over 80 år men stadig knivskarpe og med stor viden om JKA shotokan karate.

Om søndagen var der graduering og licensprøver til instruktør og dommer, og der blev IKKE givet ved dørene. Mit gæt er, at 1/3 af de fremmødte bestod graduering og licensprøverne, men resten fik besked på at gå hjem og træne mere og prøve igen en anden gang.

Jeg skulle selv til graduering, og da jeg i 1993 blev gradueret 3.dan i JKA og senere flere grader højere i SKIF og AJKA blev jeg anbefalet at prøve at få konverteret SKIF 4.dan og gå til 5.dan i JKA. Det er usædvanligt at få lov til at springe dangrader over, men Kanazawa shihan SKIF er tidligere JKA-instruktør, og hans graduering er anerkendt i JKA.

Det lykkedes derfor at prøve til 5.dan, hvilket jeg var meget glad for at få tilladelse til med stor hjælp og støtte fra Bura sensei.

I de seneste 3-4 år har jeg deltaget i alle nationale instruktørtræninger sammen med flere andre instruktører fra Bushikan, og den seneste måned har jeg trænet hver onsdag på Akademiet Honbu dojo Danmark for at dygtiggøre mig i JKA standard. Vi har også de seneste måneder haft stor glæde og støtte fra Kim san fra Honbu dojo som har trænet i Bushikan Karate-do om mandagen og hjulpet med standardisering af kata.

Der har også været mange sene aftener dagligt den sidste måned med at læse bøger. Man skal have en tålmodig familie, som giver plads til det.

Graduering gik rigtigt godt, og jeg gjorde det bedste, jeg havde lært, både i kihon, kata og kumite. Det var både fysisk og mentalt hårdt, særligt fordi der er gået mere end 11 år siden sidste graduering, og jeg desuden har været igennem to store hofteoperationer.

Jeg bestod min graduering til 5.dan med anerkendelse.

Bushikan karate-do har derfor endeligt taget hul på JKA-dangraduering, og jeg håber meget, at det kan inspirere andre i klubben til at prøve til Japan Karate Association dangrader.

Osu Kenneth

Print Friendly, PDF & Email
  1. Nye grader i Bushikan Kommentarer lukket til Nye grader i Bushikan
  2. Bronze ved Shotokan Cup Kommentarer lukket til Bronze ved Shotokan Cup
  3. Super resultater fra Gladsaxe Karate Cup Kommentarer lukket til Super resultater fra Gladsaxe Karate Cup
  4. BUSHIKANS RESULTATER VED VM Kommentarer lukket til BUSHIKANS RESULTATER VED VM
  5. Suveræn optakt til VM i Miami Kommentarer lukket til Suveræn optakt til VM i Miami
  6. Nye gulbælter i Bushikan Kommentarer lukket til Nye gulbælter i Bushikan
  7. DKC fællestræning i Bushikan Kommentarer lukket til DKC fællestræning i Bushikan
  8. Fastelavn Kommentarer lukket til Fastelavn
  9. Sygegraduering Kommentarer lukket til Sygegraduering