Super resultater fra Gladsaxe Karate Cup

Bushikan Karate-dô deltog i weekenden 10-11. september i Gladsaxe Karate Cup, der afholdes under WKF-regler og i regi af Dansk Karateforbund. Der deltog omkring 550 kæmpere (der stod for 650 starter) fra Danmark, Island, Norge og Sverige. 
 
På dag 1 for børn deltog Iman Changezi og Benjamin Vejlbjerg. 
Benjamin vandt en flot og velfortjent SØLVmedalje i gruppen drenge/piger 10-4. kyu/11 år, mens Iman kæmpede sig frem til bronzekampen, som hun desværre tabte. Hun var med i gruppen 9-årige piger, 10-7. kyu.
 
På dag 2 gjaldt det de voksne.
 
Michael Hansen vandt GULD i kata for master 45+. 
 
Malene Kirkeby høstede også en GULDmedalje i den tilsvarende masterklasse for damer, mens Gitte Schmidt vandt SØLV i samme gruppe, idet de to mødtes i finalen. 
 
Maja Jensen vandt GULD i sin klasse – master 35-44 år. 
 
Kenny Bruun Rasmussen gik videre til 3. runde og tabte knebent sin bronzekampe mod en dygtig landsholdskæmper.
 
Sidst men absolut ikke mindst sikrede Bushikans katahold med Malene, Maja og Gitte endnu en GULDmedalje til klubben efter en “landsholdskamp” imod tre herrer fra Island.
 
Stort tillykke til alle kæmperne og ikke mindst deres dygtige trænere! 
 
Flere billeder her
Print Friendly, PDF & Email