Kankû Dai / 観空大

Baggrund
Kataens navn betyder “at se på himlen – stor”, og i første bevægelse retter man blikket opad. Kankû Dai symboliserer, at man forsvarer sig imod otte modstandere, og der er tale om den længste kata i Shôtôkan (65 bevægelser i alt). Af de fem kata, der hører til shodan-niveau i SKIF og bruges som shitei-kata ved WUKF-mesterskaber (Bassai Dai, Jion, Empi, Jitte og Kankû Dai) er den desuden den mest varierede med adskillige spark, bevægelse i alle niveauer fra liggende, ryote fuse, til spring, hidari og migi tobigeri (nidan geri) og en teknisk krævende vending efter mae geri og til manji uke i kôkutsu dachi. Stort set alle bevægelser i Heian-kataerne, som er dannet af Yasutsune Itosu, stammer fra Kankû Dai.

Kankû Dai var Gichin Funakoshis foretrukne kata, og den blev tidligere kaldt Kôshôkun og Kûshankû efter Kung Siang Chün, som menes at have udviklet den. Han var kinesisk diplomat og udsendt af kejser Ming og desuden ekspert i kempo (kinesisk boksning).

Embusen

 

 

 

 

Video (4:21): Kankû Dai udført af Hirokazu Kanazawa (SKIF)

Video (9:11): Bunkai til Kankû Dai (SKIF)

Video (9:58): Bunkai til Kankû Dai udført af Didier Lupo

Video (1:54): Stævneversion WKF-stil, Luca Valdesi, 2012

Video (1:55): Kankû Dai udført af den dengang (2014) 7-årige Mahiro

Print Friendly, PDF & Email