Resultater fra Gladsaxe Karate Cup

Bushikan deltog igen i år i Gladsaxe Karate Cup, der blev afholdt i weekenden 25-26. maj 2024. 

Stævnet blev atter et trækplaster med 450 deltagere fra Danmark og Sverige, og Bushikan stillede med fire kæmpere, som alle gjorde det godt. Blandt kæmperne var klubbens regerende WUKF verdensmester, Malene Kirkeby.

Malene tog som ventet guldmedaljen i sin kategori (kvinder 45+), mens Gitte Carlson fik sølv – det vil sige en gentagelse af resultatet fra sidste år. Klubbens Greve-dreng Benjamin Vejlbjerg forbedrede derimod sin sølvmedalje fra sidste år, da han triumferede og forlod stævnet med en guldmedalje om halsen for sin præstation. Endelig deltog den knapt så erfarne kæmper Emma. Hun gjorde en flot figur og modtog en bronzemedalje for sin indsats.

Stort tillykke til alle!

Flere billeder her

Print Friendly, PDF & Email